Hverdagen

Opstart

I er som familie altid velkommen til at komme og få en rundvisning i vores hus, hvor vi kan vise jer vores rammer og fortælle mere om, hvordan vi arbejder. Kontakt ledelsen for en tid til dette. 

Når I har fået en plads til jeres barn - ca. 1 måned før- bliver I kontaktet af os via NemIntra, og I er også meget velkomne til at kontakte os. 

Her vil I få oplyst barnets stue, og vi finder en tid hvor I sammen med barnets primære pædagog kan tale om hvem jeres barn er, vi fortæller om vores hverdag, og aftaler for opstart laves. 

Typisk vil vi anbefale nogle korte dage i løbet af den første uge, som langsomt trappes op, så barnet oplever det som en succes at starte her og kan overskue alle de nye indtryk. 

Når barnet har været i huset i ca 3 måneder tilbydes I en opfølgende  samtale, hvor vi kan tale om, hvordan I har oplevet det at starte i vores hus. 

Vi glæder os meget til samarbejdet med jer.