Sådan bor vi

Sådan bor vi

Vores hus er opført i 1992 og bygget primært af økologiske materialer. 

Institutionen blev bygget med udelivet for øje, og derfor har vi få grupperum indendøre, men prioritere vores udeområde højt. 

Husets hjerte er fællesrummet, hvor vi alle kan mødes, og som alle stuer bruger på skift. Læringsmiljøet her lægger op til både fordybelse, aktivitet og fællesskab.

I vores nordlige ende er vuggestuen. To stuer med fælles pusle faciliteter og fælles garderobe. Vuggestuerne er indrettet med motoriske redskaber, som understøtter børnenes motoriske udvikling, som er grundlaget for den videre udvikling. 
Vuggestuen udnytter også vores gangareal til leg.

I den sydlige ende er børnehaven. 3 stuer med mellemgruppen (de 3-4 årige børn) og 1 storebørnsgruppe med de ældste børnehavebørn. Børnehavebørnene leger ofte på tværs og bruger alle m2 til leg og læring. 

I kælderen har vi et værksted, hvor der er plads til at følge børnenes initiativer inden for det kreative område. 
I kælderen er der også et motorik rum, hvor man kan boltre sig. 

Vores legeplads er sat sammen af små oaser og legemiljøer, som giver plads til leg og fordybelse. Her bruger vi som nævnt meget tid. 

Gennemgående for vores rammer er at vi forholder os til, hvilke læringsmiljøer børnene har brug for, og hvordan vi kan gøre dem inspirerende og hyggelige, så alle føler sig godt tilpas.